Et af de mest betydningsfulde kulturelle fænomener i vores tid er sport. Denne side er dedikeret sportens kulturhistorie set med en sportshistorikers briller.
Tidligere på året anmeldte jeg Else Trangbæks bog Olympiske kvinder – om topsport og kvindeliv gennem 100 år, Syddansk Universitetsforlag, 2018, til hjemmesiden idrottsforum.org.
Det var spændende og interessant læsning. En tour de force gennem dansk topsport og dansk deltagelse ved OL. Bogen kan læses som en kollektiv biografi, hvor danske, kvindelige sportsudøvere fik en stemme og blev læst ind i en større samfundsmæssig kontekst
Læs videre “Olympiske kvinder”Siden 1924 har der været afholdt olympiske vinterlege. De første olympiske vinterlege blev afholdt i Chamonix. Til og med vinterlegene i 1992 i Albertville blev vinter-OL afviklet i det samme år som sommer-OL. Fra 1994 i Lillehammer og frem har vinter-OL af bl.a. kommercielle årsager ligget forskudt med to år fra sommerlegene. De olympiske lege i Pyeongchang 2018 er de 23. olympiske vinterlege i historien. Læs videre “Værtsbyer (Vinter-OL)”
D. 9. februar 2018 begynder vinter-OL i Pyeonchang. I den forbindelse vil jeg her henvise til et par links, hvor man kan læse om de kommende OL og være forberedt til legenes åbning. Læs videre “En uge til OL”
Speedskating – hurtigløb på skøjter – har rødder i en gammel nederlandsk tradition. Disciplinen kan dateres tilbage til 1200-tallet, hvor hollænderne brugte de frosne kanaler som kommunikationsvej ved at skøjte fra by til by med nyheder. Over tid udvikledes en konkurrence i Frisland, hvor elleve frisiske byer på en 200 km lang rute passeres på skøjter. “Elfstedentocht”, som konkurrencen hedder, blev senest afholdt i 1997. Siden da har konkurrencen ikke kunnet gennemføres pga. isens ringe tykkelse. Læs videre “Speedskating – hurtigløb på skøjter”
Siden 1924 har der været afholdt olympiske vinterlege. De første vinter-OL blev afholdt i den franske by Chamonix ved foden af Mont-Blanc. Her dystede 258 atleter i 16 discipliner fordelt på 9 forskellige sportsgrene, heriblandt curling, ishockey og militært patruljeløb. Til og med 1992 blev vinterlegene afviklet i samme år som sommerlegene. Siden OL i Lillehammer i 1994 er vinterlegene blevet afviklet forskudt med to år fra sommerlegene, hvilket har øget den kommercielle værdi af legene.
Om 21 dage starter Vinter OL i sydkoreanske Pyeongchang. I den forbindelse vil jeg her på siden over de næste uger lægge blogindlæg op, der alle har vinter-OL som tema. Jeg vil skrive om nogle af de discipliner, hvor danske deltagere er involverede. Jeg vil opspore nogle af de mere obskure discipliner i vinter-OL’s historie, og jeg vil dykke ned i fortællinger fra tidligere værtsbyer og tidligere åbnings- og afslutningsceremonier. Så følg med på sportsaand.dk de næste fem uger!
Olympiastadion i Berlin blev bygget til afholdelse af de olympiske lege i Berlin i 1936. Legene er i eftertiden blevet betegnet som “Hitlers olympiske lege”, fordi det nazistiske regime udnyttede den internationale opmærksomhed, de olympiske lege skabte, til at propagandere for nazismen. Indvendigt fremstår Olympiastadion i dag som et topmoderne stadion, men den udvendige, kalkstensbeklædte facade minder besøgeren om stadions og Tysklands fortid. Læs videre “Olympiastadion i Berlin”
I 1900 blev der for første og eneste gang i den olympiske historie dystet i disciplinen undervandssvømning. 14 mænd deltog i konkurrencen, hvor franskmanden Charles de Vendeville blev kåret som vinder med 188,4 points. Danskeren Peder Lykkeberg indtog en tredjeplads med en præstation, der under andre forudsætninger ville have gjort ham til olympisk mester frem for franskmanden. Læs videre “Undervandssvømning i Seinen”
I skyggen af Kronos-højen ligger det antikke Olympia. For ca. 2000 år siden var dette en af de centrale panhellenske helligdomme. Her var templer, statuer og stadions. I dag står kun ruinerne tilbage. Olympia har transformeret sig fra pilgrimssted til turistdestination. Læs videre “Olympia”
Begrebet sportsånd associeres ofte med begrebet fairplay eller begrebet sportsmanship. I Ordbog over Det Danske Sprog defineres sportsånd således: “tænke- eller handlemåde der er i overensstemmelse med god sportslig optræden”. For at udvise sportsånd skal man altså enten tænke eller handle med god sportslig optræden in mente. Dette efterlader spørgsmålet, hvad “god sportslig optræden” dækker over? Er god sportslig optræden at kæmpe til sidste blodsdråbe, at følge reglerne til punkt og prikke, eller at være kammerater med og respektere både sine medspillere og modstandere? Læs videre “Sportsånd”