Værtsbyer (Vinter-OL)

Siden 1924 har der været afholdt olympiske vinterlege. De første olympiske vinterlege blev afholdt i Chamonix. Til og med vinterlegene i 1992 i Albertville blev vinter-OL afviklet i det samme år som sommer-OL. Fra 1994 i Lillehammer og frem har vinter-OL af bl.a. kommercielle årsager ligget forskudt med to år fra sommerlegene. De olympiske lege i Pyeongchang 2018 er de 23. olympiske vinterlege i historien.

Som det fremgår af ovenstående liste har vinter-OL udelukkende været afholdt i byer på den nordlige halvkugle. Som den eneste nation har USA fire værtsbyer på listen, mens franske byer har været værter tre gange. St. Moritz, Lake Placid og Innsbruck er de eneste byer, der har haft værtsskabet mere end én gang.

To værtsbyer skiller sig mærkbart ud af forskellige årsager: OL i norske Lillehammer i 1994 skiller sig ud, fordi det var de første lege, hvor bæredygtighed var et centralt tema. OL skulle efterlade sig grønne spor i det norske kulturlandskab frem for såkaldte “hvide elefanter”, som har været den største bygningsmæssige arv eller byrde ved andre OL.

På det økonomiske barometer slår OL i russiske Sotji 2014 voldsomt ud. Det var uden sammenligning de dyreste vinter-olympiske lege i historien. Det var enormt omkostningstungt at bygge de mange vintersportsfaciliteter, der kræves til et OL, i en badeby ved Sortehavet. De høje omkostninger – både økonomisk, miljømæssigt og i forhold til menneskerettigheder – fik stor medieomtale.

IOC har besluttet, at de olympiske vinterlege 2022 skal afholdes i Beijing.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.