Sportsånd

Begrebet sportsånd associeres ofte med begrebet fairplay eller begrebet sportsmanship. I Ordbog over Det Danske Sprog defineres sportsånd således: “tænke- eller handlemåde der er i overensstemmelse med god sportslig optræden”. For at udvise sportsånd skal man altså enten tænke eller handle med god sportslig optræden in mente. Dette efterlader spørgsmålet, hvad “god sportslig optræden” dækker over? Er god sportslig optræden at kæmpe til sidste blodsdråbe, at følge reglerne til punkt og prikke, eller at være kammerater med og respektere både sine medspillere og modstandere?

Begrebet sportsånd er et centralt omdrejningspunkt i forfatter og essayist George Orwells essay fra 1945 The Sporting Spirit. Essayet var fremprovokeret af fodboldholdet Dynamo Moskvas nyligt overståede turné i England med kampe mod udvalgte engelske hold. Britiske aviser udnyttede muligheden til at fremføre en nationalistisk retorik og opstille et “os-mod-dem”-billede. Orwell stiller sig i essayet kritisk over for idéen om, at sport skaber sammenhold. Med Dynamokampene som eksempel påpeger han, at sport fremelsker nationale stridigheder. For ham har sport intet med fairplay at gøre:

Serious sport has nothing to do with fair play. It is bound up with hatred, jealousy, boastfulness, disregard of all rules and sadistic pleasure in witnessing violence: in other words it is war minus the shooting.

Orwell kalder sport for krig uden skyderi, og hans pointe synes at være, at selvom sport tillægges gode motiver, vil sport i sin moderne form altid skabe splid. Det er bl.a. konkurrenceelementet, der forårsager dette. Sportsånd er ikke et uskyldigt begreb for Orwell – det fører uundgåeligt strid med sig. I hans forståelse af sport og verden anno 1945 giver det derfor ikke mening at idealisere sporten gennem et positiv konnoteret begreb som sportsånd, da det eksplicit ligger i sportens væsen at dyrke konkurrenceelementet og dermed også fremmedgørelsen af modstanderen.

Begrebet sportsånd anvendes imidlertid stadig i dag, og optræder i forskellige former gennem fairplay-kampagner og de olympiske leges idealer om venskab, respekt og dygtighed. Sportsånd kan betragtes som et af de centrale begreber i sportsforståelser, hvor sport ses som et middel til at løse samfundets problemer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.