Olympiastadion i Berlin

Olympiastadion i Berlin blev bygget til afholdelse af de olympiske lege i Berlin i 1936. Legene er i eftertiden blevet betegnet som “Hitlers olympiske lege”, fordi det nazistiske regime udnyttede den internationale opmærksomhed, de olympiske lege skabte, til at propagandere for nazismen. Indvendigt fremstår Olympiastadion i dag som et topmoderne stadion, men den udvendige, kalkstensbeklædte facade minder besøgeren om stadions og Tysklands fortid.

Olympiastadion er ikke det første stadion, der har ligget på det olympiske område i Berlin. Til de olympiske lege i 1916 – der blev aflyst pga. Første Verdenskrig – byggedes en væddeløbsbane og et stadion. Da “Deutsches Stadion” indviedes i 1913 var det med 30.000 tilskuerpladser verdens største stadion . Oprindeligt var det planen, at “Deutsches Stadion” skulle udvides og ombygges, således at det kunne være hovedstadion for OL i 1936. Disse planer skrinlagdes imidlertid, da det nazisitiske regime så muligheden for – gennem stadionarkitekturen – at propagandere for nazismen og det tredje rige. Et stadion efter antikt forbillede og et område med skulpturer og klokketårn skulle kalde verdens ungdom til Berlin for at dyste ved de olympiske lege.

Efter Anden Verdenskrig sprængtes klokketårnet, Langemarckhallen, der var en mindehal for slaget ved Langemarck under Første Verdenskrig, blev afspærret, og den olympiske klokke blev gravet ned i jorden. Den umiddelbare nazistiske fortid skulle glemmes, og nedgravningen af den olympiske klokke med nazisymbolet på siden blev en fysisk manifestation af den ømtålelige omgang med fortiden i Tyskland i årtierne efter Anden Verdenskrig.

Stadion forputtede sig i fortidens skygger indtil midten af 1960’erne, hvor mindre ombygninger gjorde det muligt at afvikle kampe på stadion til VM i fodbold i 1974. Den store ombygning af stadion fandt imidlertid først sted omkring årtusindskiftet. Olympiastadion skulle nok en gang byde verden velkommen – men denne gang uden stærke, ideologiske undertoner. Stadion blev ombygget til VM i fodbold 2006, men sporene fra fortiden blev bevaret, bl.a. ved at bibeholde det aksiale udsyn til klokketårnet.

Når man besøger Olympiastadion i dag, kan man fornemme, at stedet rummer en fortid, som er uønsket. Men modsat de første årtier efter Anden Verdenskrig, lægges fortiden nu åbent frem for den besøgende. Den oprindelige olympiske klokke er gravet op og står frit til skue. Skulpturer og statuer er bevarede. Det udendørs svømmestadion fremstår originalt. Klokketårnet er genopbygget, og Langemarckhallen er åben, hvilket giver et unikt indblik i de kultiske aspekter ved nazismen. Olympiastadion er et glimrende eksempel på et erindringssted, der over tid har skiftet betydning og brug.