Vinter-OL står for døren!

Om 21 dage starter Vinter OL i sydkoreanske Pyeongchang. I den forbindelse vil jeg her på siden over de næste uger lægge blogindlæg op, der alle har vinter-OL som tema. Jeg vil skrive om nogle af de discipliner, hvor danske deltagere er involverede. Jeg vil opspore nogle af de mere obskure discipliner i vinter-OL’s historie, og jeg vil dykke ned i fortællinger fra tidligere værtsbyer og tidligere åbnings- og afslutningsceremonier. Så følg med på sportsaand.dk de næste fem uger!

Undervandssvømning i Seinen

I 1900 blev der for første og eneste gang i den olympiske historie dystet i disciplinen undervandssvømning. 14 mænd deltog i konkurrencen, hvor franskmanden Charles de Vendeville blev kåret som vinder med 188,4 points. Danskeren Peder Lykkeberg indtog en tredjeplads med en præstation, der under andre forudsætninger ville have gjort ham til olympisk mester frem for franskmanden. Læs videre “Undervandssvømning i Seinen”

Velkommen til sportsaand.dk!

Velkommen til hjemmesiden sportsaand.dk. Formålet med denne hjemmeside er at sætte fokus på sportens kulturhistorie. Sport er en uundgåelig del af vores hverdag – vi dyrker selv sport, ser sport i fjernsynet og læser om det på diverse nyhedssites. End ikke de, der finder FC Københavns aktivitet på transfermarkedet uinteressant, Team Tvis Holstebros seneste resultater på håndboldbanen ligegyldige eller ikke har sat sig ind i curlingreglerne, kan sige sig fri for dagligt at bruge sportsmetaforer, f.eks. når der diskuteres politik.

Som sportshistoriker finder jeg sport yderst interessant. Det er i højere grad sport som kulturelt fænomen end sportsom en endeløs oplistning af resultater, der interesser mig. Sport er en fysisk aktivitet, men det er også kultur. Læs videre “Velkommen til sportsaand.dk!”