Denne hjemmesides forsidebillede viser Stockholms Stadion, som det tog sig ud på en septemberdag i 2016. For at få et afbræk fra forskningen på universitetet tog jeg på en guidet rundvisning på det 105 år gamle olympiske stadion. Stockholms Stadion fascinerede mig, bl.a. pga. dets æstetiske udtryk. Mit første indlæg om sportssteder er derfor dedikeret dette stadion:
I krydset ved Valhallavägen og Lidingövägen finder man Stockholms Stadion. Bevæger man sig til fods rundt langs gitteret, der adskiller stadionområdet fra den tætte, stockholmske trafik, kan man beundre stadions nationalromantiske arkitektur og de statuer, der i eftertiden er blevet sat op for at ære nogle af Sveriges største idrætspersonligheder. Ved klokketårnet får man muligheden for at træde inden for ringmuren og se det restaurerede stadion. En storskærm på højre hånd og trænende atleter på løbebanen tydeliggør, at Stockholms Stadion stadig er en funktionsdygtig idrætsplads.
Arkitekten bag Stockholms Stadion er Torben Grut (1871-1945), far til vinderen af militær femkamp i London 1948 William Grut (1914-2012). Stadion byggedes fra 1910 til 1912, så det stod klart til de olympiske lege i Stockholm 1912. Stadion er bygget i nationalromantisk stil, hvilket bl.a. kommer til udtryk i teglstensfacaden med munkeforbandt, der sammen med hjørnetårnene leder tankerne hen på en middelalderlig bymur. Inden for murene tiltrækker det kobberpladebelagte tag på kongelogen og de autentiske trælægter sig opmærksomhed.
Den femte olympiades lege blev afviklet i Stockholm fra 5. maj til 27. juli 1912. Legene i 1912 betragtes som første gang, OL fik et selvstændigt udtryk. Tidligere havde OL været koblet sammen med verdensudstillinger, men i Stockholm var de olympiske lege en selvstændigt event. Legenes største atlet var amerikaneren Jim Thorpe, hvis olympiske skæbne og eftermæle kom til at følge de skiftende forståelser og fortolkninger af amatøridealet. Efter OL i 1912 skulle der pga. 1. verdenskrig gå otte år, inden OL igen kunne afholdes.
Selvom afviklingen af OL i 1912 er den største event, stadion har huset, har stedet også dannet ramme for en række andre begivenheder, bl.a. de svenske mesterskabsfinaler i bandy, fodboldlandskampe, atletikmesterskaber og koncerter. I min optik er det unikke ved nutidens brug af Stockholms Stadion imidlertid, at det frit kan anvendes og besøges, når der ikke er arrangementer på stadion. Det er derfor ikke et særsyn at se atleter på vej rundt på løbebanen samtidig med, at turister dokumenterer deres besøg på stadion med deres smartphone.
Stockholms stadion er et besøg værd for alle, der værdsætter god stadionarkitektur, eller som bare ønsker at tage nogle runder på en løbebane i smukke og historiefyldte omgivelser.